Her må du gå

Danmark har tusindvis af kilometer smukke vandrestier fordelt over hele landet og i både skov, ved kyst og i åbent land. Tjek her, hvor du må gå hvornår.
vandring

En af de mest populære måder at opleve den danske natur på, er til fods. Enten på korte gåture eller længere vandreture. Men hvad er reglerne for at færdes til fods i naturen? 

I skoven

Du må gå i offentligt ejede skove hele døgnet. Du må også gerne gå ud i skovbunden, hvis ikke der er hegn.
I private skove må du kun færdes til fods på skovveje og stier, og kun fra kl. 6 om morgenen til solnedgang.

Læs mere om reglerne i skoven

På stranden

Du er velkommen til at færdes til fods, lige så langt du vil, langs stort set alle strande i Danmark. Også selv om stranden er privatejet. På privatejede strande skal du huske, at der skal være mindst 50 meter til beboelse, for at du må bade eller slå dig ned med håndklæde og madkurv.

Læs mere om reglerne på stranden

I det åbne land 

Du må døgnet rundt gå på veje og stier, herunder markveje, også selv om de er privatejede.

På enge, heder og overdrev (udyrkede arealer)
På private enge, heder og overdrev mv. må du gerne færdes til fods fra klokken 6 til solnedgang. Du må også bevæge dig ind på indhegnede arealer, når der ikke er græssende dyr. Men husk at adgang kun er tilladt gennem låger, led eller lignende.

På offentligt ejede enge, heder og overdrev mv. må du færdes til fods hele døgnet. Du må også gerne bevæge dig ind på indhegnede arealer med græssende dyr. Du skal bare huske, at adgang kun er tilladt gennem låger, led eller lignende.

Læs mere om reglerne i det åbne land

Bliv klogere på reglerne

skitle
Reglerne for at færdes i naturen er langt fra enkle og klare. Vil du dykke ned i lovgivningen, hjælper vi dig på vej her.
Rollespillere i Hareskoven
Der er forskel på reglerne, alt efter om du besøger naturen som privatperson eller som en del af en organiseret gruppe som en klub eller en forening.
Skilt hvor der står Af hensyn til vildtet ingen adgang
Som udgangspunkt har vi alle sammen ret til at færdes i naturen - der er dog enkelte begrænsninger. Se mere her.
skovvej der snor sig ind i skoven
Når en konkret sag skal vurderes, er ejerforholdet på området centralt for, hvilke regler der gælder. Er det privat, statslig eller kommunal natur?
Kæde
Der findes mange typer barrierer i naturen. Vi har her samlet en række eksempler på typiske barrierer, du kan møde derude.

Registrér din barriere

Har du undret dig over et skilt, en bom eller en anden barriere, når du er på tur i naturen? Send den ind til Friluftsrådet på hjemmesiden her, og vi hjælper med at vurdere, om barrieren er ulovlig og skal videre til kommunal afgørelse.