Her må du samle

Der er masser af spiseligt at finde i naturen, ligesom den er et skattekammer af flotte ting at samle ind og tage med hjem. Se her, hvad og hvor du må samle.
På billedet ses fra frøperspektiv en lille dreng, der bærer en kurv med plukkede svampe fra skovbunden

I offentligt ejede skove må du som hovedregel indsamle overalt i skoven.

I private skove kun må tage det, du kan nå fra vej og sti.  

Du må gerne samle overalt på stranden, men ikke i klitter. 

 I det åbne land må du samle fra naturens spisekammer langs veje og stier, men ikke på dyrkede marker og områder. 

Tidligere hed det sig, at man måtte tage, hvad der kan være i en hat. I dag siger man, at du må samle det, du kan have i en bærepose. Bær, frugt, urter og svampe fra naturen må altså samles i begrænset omfang og kun til privat brug.

Fredede planter må aldrig graves op, og hvis du graver planter op med rødder, skal du have tilladelse af ejeren.

Grene og kogler

I offentligt ejede skove må du klippe grene og kviste af løvtræer, der er over 10 meter høje. Det gælder ikke i private skove.

Du må i offentlige skove også gerne samle mos, lav og grankogler fra skovbunden (i det omfang, der kan være i en bærepose), men du må ikke plukke koglerne af træerne. 

Du må gerne klippe grene af væltede træer, både løv og nåletræer. Det gælder dog ikke i bevoksninger, hvor der laves pyntegrønt - altså til julepynt. 

 

Bliv klogere på reglerne

skitle
Reglerne for at færdes i naturen er langt fra enkle og klare. Vil du dykke ned i lovgivningen, hjælper vi dig på vej her.
Rollespillere i Hareskoven
Der er forskel på reglerne, alt efter om du besøger naturen som privatperson eller som en del af en organiseret gruppe som en klub eller en forening.
Skilt hvor der står Af hensyn til vildtet ingen adgang
Som udgangspunkt har vi alle sammen ret til at færdes i naturen - der er dog enkelte begrænsninger. Se mere her.
skovvej der snor sig ind i skoven
Når en konkret sag skal vurderes, er ejerforholdet på området centralt for, hvilke regler der gælder. Er det privat, statslig eller kommunal natur?
Kæde
Der findes mange typer barrierer i naturen. Vi har her samlet en række eksempler på typiske barrierer, du kan møde derude.

Registrér din barriere

Har du undret dig over et skilt, en bom eller en anden barriere, når du er på tur i naturen? Send den ind til Friluftsrådet på hjemmesiden her, og vi hjælper med at vurdere, om barrieren er ulovlig og skal videre til kommunal afgørelse.