Her må du have hunden med

Det er godt for både dig og din hund at være sammen i naturen - og du må gerne tage din firbenede ven med ud, så længe den er i snor. Se reglerne her.
Hund i snor

Hunde må som udgangspunkt være de fleste steder i naturen, så længe de er i snor. 

Snoren skal være på af hensyn til:

1. Vilde dyr 
Hunde kan være en stressfaktor for naturens vilde dyr. Og det kan være farligt for vilde dyr at blive stresset og forstyrret af løse hunde. 

2. Andre gæster
Vi er flere, der skal dele vores dejlige danske natur. Når du holder din hund i snor, tager du også hensyn til andre gæster, cyklister, små børn, andre hunde og dem, der måske ikke er så vilde med hunde.

3. Dig og din hunds sikkerhed 
Nogle hunde reagerer meget aggressivt over for andre dyr – også andre hunde. Derfor er det altid en god idé at lade din hund hilse på fremmede hunde med snor på, så de hurtigt kan fjernes fra hinanden igen, inden der potentielt opstår kamp.

Hvis der er et skilt, der siger, at du ikke må have hund med i skoven, uanset om det er offentlig eller privat skov, skal du respektere det. 

Hunde må gerne være på både offentlige og private udyrkede arealer, på private arealer dog kun fra kl. 6 til solnedgang. 

Hunde uden snor

Der er nogle steder i naturen, hvor du må lade din hund løbe uden snor. Det er: 

I hundeskove. Dem er der lige nu knapt 250 af i offentlige skove. Dertil kommer en række private skove, hvor ejeren også har givet tilladelse til løse hunde. Det vil oftest fremgå af skilte ved indgangen til skoven. 

På stranden og på klitfredede arealer fra 1. oktober til 31. marts. Det gælder dog ikke for alle strande i Danmark, så hold øje med skiltning i området. 

I både hundeskove og på stranden i vinterhalvåret SKAL du have så meget kontrol over din løse hund, at du altid kan kalde den til dig. 

 

Bliv klogere på reglerne

skitle
Reglerne for at færdes i naturen er langt fra enkle og klare. Vil du dykke ned i lovgivningen, hjælper vi dig på vej her.
Rollespillere i Hareskoven
Der er forskel på reglerne, alt efter om du besøger naturen som privatperson eller som en del af en organiseret gruppe som en klub eller en forening.
Skilt hvor der står Af hensyn til vildtet ingen adgang
Som udgangspunkt har vi alle sammen ret til at færdes i naturen - der er dog enkelte begrænsninger. Se mere her.
skovvej der snor sig ind i skoven
Når en konkret sag skal vurderes, er ejerforholdet på området centralt for, hvilke regler der gælder. Er det privat, statslig eller kommunal natur?
Kæde
Der findes mange typer barrierer i naturen. Vi har her samlet en række eksempler på typiske barrierer, du kan møde derude.

Registrér din barriere

Har du undret dig over et skilt, en bom eller en anden barriere, når du er på tur i naturen? Send den ind til Friluftsrådet på hjemmesiden her, og vi hjælper med at vurdere, om barrieren er ulovlig og skal videre til kommunal afgørelse.